Kost- og mikronæringsterapi

Du bliver lavet af det du spiser – i bogstavelig forstand – da kroppen fornyer sine celler hvert 10. minut døgnet rundt. Vi tænker ofte på vores mad som brændstof, men den indeholder også de byggesten, som vores krop hele tiden skal bruge for at reparere skadede- eller gendanne de raske celler. Kan du forestille dig, hvordan et hus ville ende med at se ud, hvis du kun havde de dårligste materialer til rådighed til at bygge det af? Eller hvis du ligefrem manglede materialer? I kroppens- og fødevarernes verden svarer det til at genopbygge kroppens celler på mad af dårlig kvalitet og uden de vigtige mikronæringsstoffer. Det betyder at du kan spise hver dag, men stadig lide af næringsmangel.

Din krop og kvaliteten af dens forskellige funktioner afhænger fuldstændig af det du spiser, og derfor kan du igennem kosten påvirke din krop i positiv retning. Din kost påvirker alt fra graden af betændelse i kroppen, bakteriesammensætningen i dine tarme, dit mentale overskud/humør og hvor længe du er om at hele op efter en skade.

Som eksempler på tidligere forløb kan nævnes

  • gigt/led smerter
  • kroniske betændelsestilstande (inflammation), f.eks. i blæren eller tarmene
  • fordøjelsesbesvær, oppustethed
  • fødevarereaktioner eller -intolerancer
  • Brain fog, manglende energi, nedsat immunforsvar

 

Klinikkens fysioterapeut og osteopat studerende Janne Holm er uddannet kost – og mikronæringsterapeut. Et forløb med kost- og mikronæringsterapi tager udgangspunkt i de symptomer du ønsker at arbejde med og bliver tilrettelagt specifikt til dig. Ud fra et grundigt spørgeskema og en personlig kostdagbog, finder Janne frem til de ting i din kost, som er relevante at ændre på i forhold til dine symptomer. Hvis nødvendigt suppleret med mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler som tilskud. Du modtager ingen standardbehandling og får ingen præfabrikerede kostplaner, som du forventes at følge fra den ene dag til den anden. Du får konkret vejledning i, hvordan du laver ændringerne i din hverdag, så det bliver overskueligt og ikke mindst langtidsholdbart! Vi kan alle klemme ballerne sammen en måned eller to, men det rykker først rigtigt, når vi får ændret vores grundlæggende vaner.

 

Har du spørgsmål, eller vil du høre nærmere, så kontakt gerne klinikken på mail eller telefon – så vender vi hurtigst muligt tilbage.

Priser

1. konsultation 60 minutter (inkl. forberedelses tid): 850,-

Opfølgende konsultation – 60 minutter: 600,-

Opfølgende konsultation – 45 minutter: 500,-

Opfølgende konsultaion – 30 minutter: 350,-